Søgefunktion Links
Hvad er brandsikring
Find en specialist inden for passiv brandsikring
Regler og lovgivning mv.
Nyhedsbreve
Publikationer
Luk hullet
SecurityUser Expo 2011 Bogmærk side Print side


SecurityUser Expo 2011 arrangeres den 19. – 21. september 2011 af AR Media International. Hele arrangementet finder sted i Carlsbergs gamle bryggeriområde i København. Selve udstillingsdelen rummes i hallen Carlsberg TAP1, mens konferencen bliver afviklet på "Dansescenen" i "DANSEhallerne", som ligger lige ved TAP1. Desuden afholdes der den 20. september en Security Gala Dinner på Bar Jacobsen i Carlsberg Visitors Centre & Museum, som også ligger i samme område.

Såvel udstilling som konferencer har til formål at vise fordelene ved at investere i sikkerhed – både for private virksomheder og for offentlige instanser.

Målgrupperne for Security User Expo er alle, der i dag eller i morgen gør brug af sikkerhedsbranchens tjenester og produkter. Fokus er således på slutkunderne. Messen skal selvfølgelig også tiltrække alle led i kæden lige fra fabrikanter, distributører, grossister, systemintegratorer til installatører og konsulenter.

Se mere på: http://www.securityuserexpo.com